Forslag tilknyttet: Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Denne post har et budget på 500.000 kr.

Faciliteter til mødestedet

14-04-2024  •  Daniel Pätzold  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Jeg ville foreslå at der bliver opført min to bålsteder med justerbar rist og træpavilion. Ligesom det findes i spejderlejr i Trige skov eller eller i Børnehaven Lindegården.

Desuden ville det være fint med nogle bænke rundt om selve vandbassin. Det vigtigste er at man kan få et sted hvor det ikke blæser så meget for selve stedet er meget udsat for blæstvejer pgå placering. Nogle cykelstier derhen også nødvendigt samt cykelstativer.

Hvor stort et areal er der til rådighed ?

Forslag til området

06-05-2024  •  Michael Østergaard  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

  • Gangsti omkring søen der kan holde til at blive oversvømmet visse steder, som det tidligere er set
  • En lille "bådebro"/platform der går lidt ud i vandet, med tilhørende bænk(e)
  • Venlig skiltning der påbyder at hunde skal holdes i snor på området af hensyn til dyrelivet i og omkring søen
  • Diverse nytteplanter (f.eks. æble/pæretræer, ribs, stikkelsbær, jordbær osv.) der ikke spreder sig for hurtigt, og er til fri afbenyttelse for alle
  • Bede med vilde blomster
  • Jævnlig behandling eller rensning af vandet for alger, eventuelt vha. et "sø-laug"

 

Jeg vil gerne stemme imod at der bliver placeret bålsteder på området for at undgå røg-gener for de omkringliggende boliger. Derudover har jeg også ladet mig fortælle at overdækkede områder har en tendens til at tiltrække fester og anden larmende aktivitet om aftenen/natten, hvilket også kan være til gene.  

 

Padel Tennis

13-05-2024  •  Bruger 4  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Hvorfor er Padel Tennis godt for Trige?

Padel Tennis er en god måde at møde nye personer og venner. 

Hvad er Padel Tennis?

Padel Tennis er en sport, hvor man kan være sammen med familie og venner og møde nye venner.

 

Vilde blomster

Biodiversitet og forbedret stisystem

28-04-2024  •  Peter Sandberg Mortensen  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Området skal gøres til et samlingssted for biodiversitet som kan nydes af unge og gamle. Man kan gå på opdagelse i vores natur og nyde en lille gåtur i området. - Godt for natur og vil forskønne området som mange bruger   til en lille gåtur. - Minimal vedligeholdelse efter etablering. Der kan eventuelt etableres område med bord + bænke og bålplads. Der er dog risiko for, at det kan misbruges og skabe unødvendig støj til området.

Nyttige links:

https://www.dn.dk/nyheder/sadan-forvandler-du-din-graesplaene-til-en-vild-blomstereng/

https://www.dn.dk/nyheder/slip-haven-fri-trestjernede-stauder-skal-lokke-insekter-ind-i-haven/

Stisystem

07-05-2024  •  Gerda Wad Saïki  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Forbedret stisystem, nogenlunde samme trasé som nu. Belægning med f.eks. stenmel. Stierne skal være så brede at barnevogne, kørestole og rollatorer kan færdes.

2 bord-bænke sæt på det gule felt på nordsidenaf vandbassinet, og gerne en bænk på sydsiden af bassinet.

 

Forslag fra borgere på mødet d 7/5-24

Fristed for fugle dyr og insekter.

13-04-2024  •  Jens Peder Johansen  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Jeg foreslår at der laves en gangsti omkring søen og at det yderlige område beplantes med lave buske og træer, således at fugle og insekter har et fristed.

Shelter

13-05-2024  •  Bruger 5  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Vi synes at der skal være et par shelter nede ved regnvandsbassinet, så de unge i Trige har et sted at være hvis det regner eller hvis vi vil overnatte der. Et bålsted ved shelterpladsen er også en god ide. 

Træer

02-05-2024  •  Peter Koberg  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Beplante "volden" på vest- og nordsiden af området med løvtræer.

Beplantningen laves som familieprojekt under ledelse af gyndig person, fx. frivillig gartner. Træerne bør kunne fås fra kommunen.

Ideen er at der bliver "familietræer" som kan følges under væksten fra år til år.

Kunstgræs i multibane

13-05-2024  •  Bruger 3  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Vi har undersøgt hvor meget kunstgræs vi skal bruge, hvis vi vil have en multibane med kunstgræs. Vi skal bruge 11x23m2 græs.

Grunden til at det vil være en godt at have er, at vi er sikre på at den vil blive brugt af andre unge i Trige, og det vil skabe gode fællesskaber, og vil give god mulighed for at møde mange nye mennesker.

Vi har regnet med at det vil komme til at koste omkring 150.000

Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej-Holmkær

04-04-2024  •  Anna Jensen  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Forslag: Jeg kunne tænke mig, at området blev planeret ordentligt, så man bedre har mulighed for at se søen fra Gartnerparken og Holmkærparken. Samt, at der bliver lavet faste stier rundt i området. Det hele vil blive sået til med blomstereng.

Mvh

Anna Jensen