Forslag tilknyttet: Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Denne post har et budget på 500.000 kr.

Projektidéer

09-04-2024  •  Mette F. Petersen  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

At området får en god, bred og brugbar gang- og løbesti (med fx. solcellelamper) rundt om hele søen.

Område med legeplads og bord/bænkesæt til at nyde naturen.

Fremtidig vedligeholdelse af beplantning, så det ikke vokser vildt til.

Evt. et areal, hvor der kunne vokse blomster eller andre planter, der dekorerer området flot.

Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej-Holmkær

04-04-2024  •  Anna Jensen  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Forslag: Jeg kunne tænke mig, at området blev planeret ordentligt, så man bedre har mulighed for at se søen fra Gartnerparken og Holmkærparken. Samt, at der bliver lavet faste stier rundt i området. Det hele vil blive sået til med blomstereng.

Mvh

Anna Jensen

Hjertestarter

02-05-2024  •  Peter Koberg  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Opsæt hjertestarter ved indgangen til området. Forbind til el ved gadebelysning.

Forbedret biodiversitet - og skønhed

07-04-2024  •  Susanne Backer  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Der etableres en simpel sti rundt om regnvandsbassinet, fx belagt med hårdtstampet stenmel/grus.

Der etableres 4-5 bænkegrupper, hvor man kan sidde samme og tale (alså ikke på række men i rundkreds)

Området beplantes med små træer, buske og flerårige planter, der kan bidrage til øget biodiversitet, og med blomstring i så lang en periode som muligt, så der tiltrækkes insekter og fugle.

Hvis interesse, kan der måske etableres en 'laug', der tager sig af den videre vedligeholdelse og udvikling, jvf. en vedtaget plan. Herunder kan fx. være muligheden for at grupper af interesserede borgere får mulighed for at bidrage med at sprede blomsterfrø, lettere vedligehold som beskæring og lignende.

Kunstgræs i multibane

13-05-2024  •  Bruger 3  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Vi har undersøgt hvor meget kunstgræs vi skal bruge, hvis vi vil have en multibane med kunstgræs. Vi skal bruge 11x23m2 græs.

Grunden til at det vil være en godt at have er, at vi er sikre på at den vil blive brugt af andre unge i Trige, og det vil skabe gode fællesskaber, og vil give god mulighed for at møde mange nye mennesker.

Vi har regnet med at det vil komme til at koste omkring 150.000

Legeplads med udendørs musikinstrumenter

09-04-2024  •  Charlotte Skræp  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Forslaget går på at bygge en legeplads med udendørs musikinstrumenter efter forbillede af legepladsen i Frederiksbjerg bypark i Aarhus C.

Fokus på naturen og træer

30-04-2024  •  Anna Pedersen  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Jeg ønsker, at I fokuserer på at plante hjemmehørende træarter og buske med bær/frugter, både til glæde for mennesker og dyr og til at skabe mere læ i et meget stort åbent område.

Jeg vil derudover opfordre jer kraftigt til, at hvis I beslutter jer for at opføre en legeplads eller lignende, at den placeres midt i området, så den kommer til at genere beboerne med huse ud til området mindst muligt. Derudover bør I også overveje, hvordan I vil forholde jer til, at folk muligvis vil komme til at parkere i området - flere af vejene i området er sidste år blevet gjort private af kommunen, og det vil derfor ikke være i orden, hvis flere besøgende kører på vejene og parkerer der, fx ved enden af Hjulgårdsvej.

K1.jpg

KOMPAN udendørs træningsfaciliteter

10-04-2024  •  Helle Rye Arndal  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Hej.

Jeg fik for et par år siden den gode ide at vi i Trige skulle have KOMPAN udendørs trænings faciliteter, til gavn for byens borger. Jeg søgte kommunen om tilladelse til at stille op foran Trige Søndergaard - den blev givet. Jeg fik i sammenråd med KOMPAN lavet et forslag/tilbud til opstilling som passer til antal indbygger - klientel - formål, mm. som lyder på ca. 540.000kr . Derefter har jeg søgt div Fonde som Nordea, Spar Nord, Salling Fonden. Desværre uden resultat. Men jeg søgte også Sport og Fritid og har fået bevilliget 278.000kr. De skal bruges inden foråret 2025!

Så da Trige Bypark søgte forslag, lå denne her lige til højrebenet. Placeringen gør at mange af de borger som benytter skoven ved løb eller gåtur vil have let ved at tilgå faciliteterne i Byparken. Der er fokus på både fysisk og mental sundhed, uden at det koster borgerne penge. Alle har samme muligheder. Der er alle muligheder for fællesskab. Om man vil tage venner, hele familien eller måske lave desideret trænings hold! Mange parker har lign anlæg opsat feks Mindeparken, Risskov Skov mm.

Jeg er instruktør i Gymnastik forening ST70 og sidder også i bestyrelsen. Men sender ikke ansøgning på den baggrund. Men fordi det her rammer bredt til alle byens borger, uanset alder, økonomisk formåen, status mm. Hinnerup har et ligende anlæg opsat ved Hinnerup svømmehal, hvis man har behov for at se hvad KOMPAN kan. 

For at der her ville kunne blive en realitet mgl der ca 265.000kr

Venlig hilsen Helle Arndal

P.S. Nedenstående er blot et eksempel på en opstilling af KOMPAN.

Vilde blomster

Biodiversitet og forbedret stisystem

28-04-2024  •  Peter Sandberg Mortensen  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Området skal gøres til et samlingssted for biodiversitet som kan nydes af unge og gamle. Man kan gå på opdagelse i vores natur og nyde en lille gåtur i området. - Godt for natur og vil forskønne området som mange bruger   til en lille gåtur. - Minimal vedligeholdelse efter etablering. Der kan eventuelt etableres område med bord + bænke og bålplads. Der er dog risiko for, at det kan misbruges og skabe unødvendig støj til området.

Nyttige links:

https://www.dn.dk/nyheder/sadan-forvandler-du-din-graesplaene-til-en-vild-blomstereng/

https://www.dn.dk/nyheder/slip-haven-fri-trestjernede-stauder-skal-lokke-insekter-ind-i-haven/

Bålsted med shelter og picnicområde og fuglehuse

13-05-2024  •  Bruger 3  •  Regnvandsbassin ved Hjulgårdsvej

Vi ønsker at få et bålsted med shelter og picnincområde med borde og bænke med halvtag over. Hvis der eventuelt er penge til det vil vi også gerne have nogle fuglehuse. 

Hvorfor skal vores ide vinde? Vi mener, at vores ide giver plads til alle og det er til alle aldersgrupper. Vores ide giver mulighed for at man kan være sammen i større grupper eller holde et arrangement med god plads til alle. Vores ide giver folk et sted at slappe af med venner og hygge sig. Vores sted vil lokke flere folk udenfor og få dem til at socialisere sig med andre og bringe noget ny til Trige.

Argumenter:

- Vi vlagte det, så vi kan bringe folk sammen udenfor

- Det ville være et godt sted at holde arrangementer

- Det er et sted, hvor både børn, unge og ældre kan være

- Vi mangler steder i Truge, hvor vi kan være sammen