Forslag tilknyttet: Klokkedammen

Denne post har et budget på 400.000 kr.

Insekthotel_Foto_Nina_Ewald__www.ninaewald.dk.jpg

Insekthoteller

12-09-2024  •  Valideret forslag  •  Klokkedammen

Der bygges 4 insekthoteller ved Klokkedammen, formålet er at skabe bedre vilkår for insekter  i området. Insekthotellerne kan bidrage til at børn, unge og voksne får øget viden om biodiversitet, og betydningen af at vi mennesker kan gøre mere for at naturen så at sige har det godt.  5.-klasserne på Højvangskolen bygger insekthotellerne i bæredygtige genbrugsmaterialer. Elever på Højvangskolen, på Friskolen og  daginstitutionerne i Stavtrup vil få glæde af dem, og alle borgere, der bruger området vil kunne følge livet i insekthotellerne.  

5.000 kr.

Stem
Plukkehaver_-_Foto_CB.jpg

Mad samler. Plukkehaver med urter

12-09-2024  •  Valideret forslag  •  Klokkedammen

Plukkehaver som kan bidrage til fællesskaber omkring dyrkning og høst af urter/grøntsager. Etablering og pasning af plukkehaverne baseres på frivillige kræfter, og det skal være op til de frivillige, hvilke planter, der skal indgå i projektet. Plukkehaverne er til fri afbenyttelse for alle, der måtte have lyst. Det henstilles til, at brugen helst er på eller omkring pladsen, fx i forbindelse med måltider i det fri.  Konkret anlægges der 4 plukkehaver i pallerammer. Der kan fx plantes/sås krydderurter, gulerødder, blåbærbuske. 

Det er en forudsætning for realisering af forslaget, at der er lokal opbakning til at etablere og passe bedene. Forslagsstiller skal meget gerne hjælpe med anlæg og afsøgning, samt formalisering af kræfter til bæredygtig vedligeholdelse på frivillig basis. 

Inspirationen kommer fra Dyrkningsfællesskabet, Steen Billes Torv / Skolehaveprojektet på Trøjborg. Her er det lykkedes at få frivllige til at hjælpe med at drive haverne. 

Billedet er vejledende.

6.000 kr.

Stem
Tarzanbane_Foto_Gert_Medom__Flickr.jpg

Tarzanbane på jorden

12-09-2024  •  Valideret forslag  •  Klokkedammen

Tarzanbane langs søbredden i det nordvestlige hjørne. Etablering af tarzanbane i Robinietræ til udfordrende leg og løb rundt om søen for store og små. Intentionen med tarzanbanen er at skabe aktiv bevægelse og fælles leg rundt om og ved søen. Banen er tilrettelagt, så den forventes at kunne bruges af og udfordre alle fra 3-års alder til voksne.  Længde ca 50m indeholdende flere større elementer som rullende og statiske balancebomme, balancenet, rebbro, gyngebro, balancestolper og mange små trædestubbe. Alle elementer vil være i en højde, der ikke kræver etablering af faldunderlag, dette for  for at kunne modstå vandstigninger i regnvandssøen og for at minimere udgifter til vedligehold. Robinietræet vil stå ubehandlet og falde naturligt ind i omgivelserne samt være hårdført mod vind, vejr og vandstigninger.

Billedet er vejledende.

 

160.000 kr.

Stem
S-bænken_Foto_design_Martin_Stoltze.png

S-bænken renoveres

12-09-2024  •  Valideret forslag  •  Klokkedammen

Den eksisterende S-bænk v. Klokkedammen kan rumme en hel skoleklasse, og kan fungere som et naturligt samlingssted. 

S-bænken har fungeret super godt, men var ikke konstrueret optimalt, derfor er der behov for at renovere den. Form og visuelt udtryk ønskes bevares, men konstruktionen af sidde-brædder udskiftes. Etableres i lærketræ (samme som tidligere)

35.000 kr.

Stem
Pilehytte_-_Foto_Lene_Bruun_Clausen__Flickr.jpg

Huler af pil

12-09-2024  •  Valideret forslag  •  Klokkedammen

Pilehytte eller anden hytte bygget i naturmaterialer, med en lille bænk inden i, så de voksne går med i legen.

Forslagsstilleren arbejder med børn - og hendes erfaring er, at det er de voksne der skal have lyst til at blive lidt længere," for det er dem, der bestemmer over tiden og det er oftest dem der skal inspirere børnene til leg og til at se naturen. Så stedet skal gerne få os til at glemme vores tlf bare et øjeblik".

10.000 kr.

Stem
Svævebane_Foto_colourbox.jpg

Svævebane

12-09-2024  •  Valideret forslag  •  Klokkedammen

Svævebane langs søens sydlige bred (langs Klokkeskoven). Langs med skoven ønskes der etableret en 25m lang svævebane med barkflis-underlag. Svævebane og platform udføres i Robinietræ, som er meget hårdført og falder naturligt flot ind i omgivelserne, samt kan modstå periodiske vandstigninger ved regnvandssøen. Svævebanen kan benyttes af børn fra 4 år og er ofte meget attraktiv på legepladser for både børn og voksne til fælles og individuel leg og grin.

Billedet er vejledende.

185.000 kr.

Stem