- Informationsbokse
- Liste
Æblemoster
28-05-2026 • • Nyt naturområde
Et mobilt mosteri, som kan opbevares i en grejbank og tages i brug om efteråret. Her kan borgere, børn og unge mødes og forvandle områdets æbler til frisk most. “Her er en bæredygtige æblepresser, hvor man kan moste æbler på stedet – både dem fra skoven og dem, man selv har med. 🍎🌿” (6. klasse fra Sabro- Korsvejskolen)
Lanterner
28-05-2026 • • Nyt naturområde
En fleksibel løsning med transportable og genopladelige lanterner, som kan opbevares i en grejbank.
Shelter og bålplads
28-05-2026 • • Nyt naturområde
Der etableres en shelter- og bålplads på området. Et samlingspunkt for både store og små.
Shelterne vil kunne bruges af alle aldersgrupper. De mindste kan få en lur på turen, familier kan nyde madpakken i rolige omgivelser, og alle kan finde ly for en pludselig regnbyge. Samtidig åbner pladsen op for muligheden for en særlig naturoplevelse med overnatning i skoven.
Der vil være nem adgang til shelterne, så man kan komme frem med fx en trækvogn.
Hængekøjer til låns
28-05-2026 • • Nyt naturområde
Hængekøjer til låns, som man kan benytte til området. Hængekøjerne kan opbevares i en grejbank.
Bænke og opholdssteder
28-05-2026 • • Nyt naturområde
Der opstilles bænke med og uden ryglæn langs stierne, så besøgende kan tage et hvil undervejs og nyde naturen. Derudover etableres et mindre antal bord- og bænkesæt på udvalgte steder med særlig god udsigt.
Der anvendes robuste bord- og bænkesæt. Formålet er at skabe enkle og attraktive opholdssteder, hvor man kan nyde stilheden, naturen og udsigten over området.
Fuglehuse
28-05-2026 • • Nyt naturområde
”Vi skal have fuglehuse, så fuglene har et trygt sted at bo. ” (fra 4. klasse på Sabro- Korsvejskolen) Der etableres fuglehuse på området.
Hængekøjeområde
28-05-2026 • • Nyt naturområde
Et område til hængekøjer, hvor man kan finde ro, slappe af og opleve naturen helt tæt på. Området indrettes med solide træpæle med kroge, så besøgende kan medbringe deres egne hængekøjer og nemt hænge dem op.
Området skal invitere til fællesskab, fordybelse og små pauser under åben himmel – et sted, hvor både børn, unge og voksne kan nyde stilheden og naturen i rolige omgivelser.
Samtalebænk
28-05-2026 • • Nyt naturområde
Samtalebænke inviterer borgere til at møde nye mennesker og tage en pause fra hverdagen gennem nærvær og samtale.
Små Informationsskilte ved eller på bænkene skal inspirere til dialog, nysgerrighed og fællesskab. Formålet er at skabe hyggelige mødesteder, hvor mennesker kan føle sig mere forbundet med hinanden og naturen.
Naturens Legekontor
28-05-2026 • • Nyt naturområde
Et naturmotorik- og aktivitetsområde i naturlige og vedligeholdelsesfri materialer, som giver mulighed for at børn i alle aldre at bevæge sig og udforske naturen. I området, vil der være:
-
En naturmotorikbane i naturlige elementer som træstammer, stubbe, sten og balancerende planker, der udfordrer børns motorik.
-
Figurer af dyr skåret ud af større stammer.
-
Lille skovhave. Et område med buske, blomster og urter, hvor børn kan lære om naturen.
Natur fitness område
28-05-2026 • • Nyt naturområde
Et naturfitnessområde med redskaber af naturens egne ting så som træklodser, træstammer, hoppe træstubbe mv.