Forslag tilknyttet: Nyt naturområde

Denne post har et budget på 1.000.000 kr.

Samtalebænke.png

Samtalebænk

28-05-2026  •  Valideret forslag  •  Nyt naturområde

Samtalebænke inviterer borgere til at møde nye mennesker og tage en pause fra hverdagen gennem nærvær og samtale.  

Små Informationsskilte ved eller på bænkene skal inspirere til dialog, nysgerrighed og fællesskab. Formålet er at skabe hyggelige mødesteder, hvor mennesker kan føle sig mere forbundet med hinanden og naturen. 

15.000 kr.
Hængekøje_på_stolper_Foto_Gert_Medom__Flickr.jpg

Hængekøjeområde

28-05-2026  •  Valideret forslag  •  Nyt naturområde

Et område til hængekøjer, hvor man kan finde ro, slappe af og opleve naturen helt tæt på. Området indrettes med solide træpæle med kroge, så besøgende kan medbringe deres egne hængekøjer og nemt hænge dem op. 

Området skal invitere til fællesskab, fordybelse og små pauser under åben himmel – et sted, hvor både børn, unge og voksne kan nyde stilheden og naturen i rolige omgivelser. 

30.000 kr.
Kælk_på_sne.png

Kælkebakke og skibakke

28-05-2026  •  Valideret forslag  •  Nyt naturområde

Områdets naturlige højdeforskelle udnyttes til at skabe gode rammer for vinteraktiviteter. 

For at sikre en god og tryg anvendelse foreslås det, at der opsættes to låge på området. Adgangsforhold, herunder placering af låger, skal understøtte en sikker brug, og der skal være fokus på sammenhæng mellem terræn, hegn og adgang

10.000 kr.
Borde-bænkesæt_Foto_Gert_Medom_Flickr.jpg

Bænke og opholdssteder

28-05-2026  •  Valideret forslag  •  Nyt naturområde

Der opstilles bænke med og uden ryglæn langs stierne, så besøgende kan tage et hvil undervejs og nyde naturen. Derudover etableres et mindre antal bord- og bænkesæt på udvalgte steder med særlig god udsigt. 

Der anvendes robuste bord- og bænkesæt. Formålet er at skabe enkle og attraktive opholdssteder, hvor man kan nyde stilheden, naturen og udsigten over området. 

100.000 kr.
Fuglehuse.png

Fuglehuse

28-05-2026  •  Valideret forslag  •  Nyt naturområde

”Vi skal have fuglehuse, så fuglene har et trygt sted at bo. ” (fra 4. klasse på Sabro- Korsvejskolen)  Der etableres fuglehuse på området. 

10.000 kr.
Lanterner_i_skoven.jpeg

Lanterner

28-05-2026  •  Valideret forslag  •  Nyt naturområde

En fleksibel løsning med transportable og genopladelige lanterner, som kan opbevares i en grejbank.

10.000 kr.
Fællesskabshus.jpg

Fællesskabshus

28-05-2026  •  Valideret forslag  •  Nyt naturområde

Der etableres et fællesskabshus, der skaber rammer for samvær og hyggelige stunder. Her kan man mødes, nyde hinandens selskab og spise sin medbragte mad i rolige og indbydende omgivelser. 

Huset er indrettet med borde og bænke, så det er let tilgængeligt på tværs af alle aldre og giver gode muligheder for, at alle kan benytte faciliteterne.  

150.000 kr.
nature-wing-summer-hammock-net-sweden-839166-pxhere.com.jpg

Hængekøjer til låns

28-05-2026  •  Valideret forslag  •  Nyt naturområde

Hængekøjer til låns, som man kan benytte til området. Hængekøjerne kan opbevares i en grejbank. 

10.000 kr.
Natur_fitness_område.png

Natur fitness område

28-05-2026  •  Valideret forslag  •  Nyt naturområde

Et naturfitnessområde med redskaber af naturens egne ting så som træklodser, træstammer, hoppe træstubbe mv. 

30.000 kr.
Infohytte.jpeg

Infohytte

28-05-2026  •  Valideret forslag  •  Nyt naturområde

Der opsættes en mindre infohytte, som skal formidle viden om naturen og områdets udvikling.  Formålet er at alle besøgende i skoven kan følge med i: 

  • Biodiversitet og naturens udvikling 

  • Dyrearter, træer og planter i området 

  • Jordbund og naturforhold 

  • Lokale initiativer og aktiviteter 

  • Andet relevant information 

 

Infohytten skal være et sted for viden, og hvor formidling sker i øjenhøjde fx via. Opslag, illustrationer eller posters.    

75.000 kr.