Forslag tilknyttet: Nyt naturområde

Denne post har et budget på 1.000.000 kr.

Eksempel på vild natur.

Naturpark Sabro

28-11-2025  •  Carsten Pagh Meinhardt  •  Nyt naturområde

Efter at have deltaget i såvel markvandringen i sensommeren, som i mødet d. 25. november, føler jeg trang til at slå bremserne lidt i. Det skal forståes sådan at jeg - midt i glæden over at man nu har frikøbt 20 ha. landbrugsjord, til etablering af skov og lysåbne arealer - også bliver en smule frustreret, over alle de fremkomne idéer til, hvad man så kan plastre dette område til med. Det være sig alt fra parkeringsplads og toiletbygning, over legeplads og hundeskov, til shelters og udkigstårn. Hvis disse idéer skulle føres ud i livet, ville de sølle 20 ha. da hurtigt få ben at gå på. Mit - måske lidt reaktionære - forslag er derfor, at man udover den planlagte sti, de planlagte beplantninger, og det planlagte græsningsareal, stort set ikke foretager sig noget som helst. altså, at man lader arealet henligge som det nærmeste det kan komme på vild natur: Naturpark Sabro.

Model

Den Saftige Legeplads æblelunden

27-03-2026  •  Ulla Krarup Søgaard  •  Nyt naturområde

En legeplads midt i en frugtlund, hvor børn og familier frit kan plukke æbler direkte fra træerne. Her er bæredygtige æblepresser, hvor man kan moste æbler på stedet – både dem fra lunden og dem, man selv har med. Et sted hvor leg, smag og fællesskab vokser side om side. 🍎🌿

 

IMG_3035.jpeg

Infohytte/mødested

11-04-2026  •  9208-2002-2-688439452256  •  Nyt naturområde

Vi er mange, der ønsker at følge med i, hvordan området udvikler sig i forhold til biodiversitet osv. Hvilke dyrearter lever nu i området, hvilke træer og planter, jordbund osv. Nyheder fra kommunen, der er vedkommende, eventuelle lokale tiltag. Jeg foreslår vi opretter en infohytte, hvor man kan se mere specifik information om området og om den nyeste udvikling.  Den præcise udformning ligger ikke fast, men kan vælges ud fra fælles ideer og aktuelle priser på opførsel - det vedlagte billede er udelukkende med som eksempel. Det vigtigste er, at det er et sted, hvor man kan få lokal information og evt. kan mødes. Hvis stedet kan bruges til andet - som fx en bålhytte med redskabsskur - så er det bare fint, det betyder at flere kommer til at blive oplyst om området, føler ejerskab, og forhåbentligt derfor passer bedre på det. Den kan placeres ved indgangen eller i sammenhæng med andre former for opholdsrum vi vælger at oprette - dog tænker jeg, at den bør ligge lidt væk fra shelteret, så begge kan benyttes uden at forstyrre hinanden.

Sov-i-det-fri-zone

Sov-i-det-fri Zone

27-03-2026  •  Ulla Krarup Søgaard  •  Nyt naturområde

Et område med naturhængekøjer og smukke sheltere, hvor man kan finde ro, overnatte og opleve naturen helt tæt på. Et sted der inviterer til fællesskab, fordybelse og små pauser under åben himmel.

 

Screenshot_2026-03-22_20.04.06.png

Fuglehuse

22-03-2026  •  Emil Brændbyge Petersen  •  Nyt naturområde

Vi skal have fuglehuse, så fuglene har et trygt sted at bo.

Nogle fugle kan ikke finde gode steder selv i naturen.

Fuglehuse hjælper også fuglene med at få unger.

Når der er flere fugle, bliver naturen mere levende.

Det er også sjovt at kigge på fuglene og lære om dem.

Model

Vandets Vilde Verden 💧-en vandlegeplads

27-03-2026  •  Ulla Krarup Søgaard  •  Nyt naturområde

Vand tiltrækker alle – og her kan man følge dets vej, lege med det, stoppe det og sætte det fri igen. En sanselig vandlegeplads, der inviterer til nysgerrighed, fællesskab og afkøling på varme dage.

skovområdet.png

Naturleg, shelters og bålområde for Sabro og omegn.

12-04-2026  •  Mette Aaskov Hammer  •  Nyt naturområde

 

De mange børn i Sabro dagtilbud har savnet et skovområde i nogenlunde afstand, med mulighed for ture og fysisk udfoldelse.

Vi er derfor mange børn, forældre og medarbejdere i dagtilbuddet der glædes over dette nye område.

 

Vi foreslår derfor følgende som er titænkt alle aldre; 

  1. Shelter område, med min. 3 shelters incl. et bålsted,m. bålrist. Shelters kan anvendes af alle aldre, de mindste børn kan sove lur på turen, samt spise madpakker og søge ly for regnen)
  2. Natur legeplads gerne lavet af naturens materialer, der kræver minimum af vedligeholdelse, til motorisk udfoldelse. Eks. mange store træstammer og stubbe til at kravle og gå på. (Området skal placeres et godt stykke væk fra vejen.)
  3. En mindre platou ved den sø der forventes at opstå i dalen – så der er mulighed for at komme tæt på dyre og plantelivet.
  4. Frugtlund med frugttræer og bærbuske.

 

Dagtilbudsbestyrelsen i Sabro dagtilbud bakker op om ovenstående forslag og nævner ligeledes;

*Spiselig skov

*Naturbingo

*Kælkebakke

*Fugletårne.

 

Ovenstående er på vegne af Sabro dagtilbud.

 

Mulighed for borgere at plukke frugt og følge årstiderne

05-01-2026  •  Nina Scheel Nellemann  •  Nyt naturområde

Idet der allerede er rigtigt mange frugttræer på fællesstier mv i Sabro vil det være en sammenkædning af de grønne arealer at der også i den nye skov er områder med forskellige frugttræer.

 

Det kan også overvejes om der kan laves små frugthaver med bærbuske som kan følges af skole og fællesskab.

Måske kan daginstitutioner, skole og klubber have mulighed for at fremstille mad af frugten, og dermed få et indblik i de muligheder.

 

Viking bord- og bænkesæt

Stillesteder

21-03-2026  •  9208-2002-2-354140785711  •  Nyt naturområde

Vi foreslår at der opsættes bord- og bænkesæt på 1 eller 2 steder, hvor borgere kan nyde stilhed og ro.

Det ene stillested foreslår vi placeret bag vandværksgrunden og med udsigt til en mindre sø, som beskrevet i den foreløbige skitse for området.

Bord- og bænkesættene " Viking", som er at se i Åbo skov,  foreslår vi også anvendt her i Sabro skov. 

IMG_8410.jpeg

“Gravhøj”

11-04-2026  •  9208-2002-2-688439452256  •  Nyt naturområde

Jeg foreslår vi bygger en "gravhøj" a'la bronzealderen. Den vil både kunne fungere som udkigspunkt og kælkebakke, og samtid kæde os sammen med det historisk signifikante Borum Eshøj, der jo ligger lige i nærheden. Hvis det er muligt at se Borum Eshøj fra toppen, så meget desto bedre :)