Forslag tilknyttet: Nyt naturområde

Denne post har et budget på 1.000.000 kr.

Stisystem egnet til alle slags brugere

21-01-2026  •  Elsemarie Iversen  •  Nyt naturområde

Når der etableres stisystemer (incl.  de allerede skitserede) skal de være tilgængelige for både fodgængere, cyklister, kørestolsbrugere, rollatorer og ryttere!

Det forventes, at området bliver tilgængelig for alle Sabro’s borgere - børn i institutioner/dagpleje, skolebørn, unge fra klubber, herunder rideklubben, øvrige beboere, herunder ældre, der bor på Folkehuset.

Et mødested for alle.

Naturen i fokus

10-03-2026  •  Henriette Larsen  •  Nyt naturområde

Jeg vil foreslå man i Sabro skov sørger for mest muligt natur, og ikke alt for mange tiltag derudover.  det vil være fint med et enkelt spot med en bænk og evt et udsigtspunkt/lavt fugletårn, men så foreslår jeg der ikke mere i den lille skov.  mange andre tiltag vil sagtens kunne implementeres andre steder i byen synes jeg.  jeg håber dog, at man sørger for tilgængelighed for alle i alle tiltag. Prøv at få tilgængelighedsrådet l Aarhus kommune med indover. 

IMG_8410.jpeg

“Gravhøj”

11-04-2026  •  9208-2002-2-688439452256  •  Nyt naturområde

Jeg foreslår vi bygger en "gravhøj" a'la bronzealderen. Den vil både kunne fungere som udkigspunkt og kælkebakke, og samtid kæde os sammen med det historisk signifikante Borum Eshøj, der jo ligger lige i nærheden. Hvis det er muligt at se Borum Eshøj fra toppen, så meget desto bedre :)

Eksempel på vild natur.

Naturpark Sabro

28-11-2025  •  Carsten Pagh Meinhardt  •  Nyt naturområde

Efter at have deltaget i såvel markvandringen i sensommeren, som i mødet d. 25. november, føler jeg trang til at slå bremserne lidt i. Det skal forståes sådan at jeg - midt i glæden over at man nu har frikøbt 20 ha. landbrugsjord, til etablering af skov og lysåbne arealer - også bliver en smule frustreret, over alle de fremkomne idéer til, hvad man så kan plastre dette område til med. Det være sig alt fra parkeringsplads og toiletbygning, over legeplads og hundeskov, til shelters og udkigstårn. Hvis disse idéer skulle føres ud i livet, ville de sølle 20 ha. da hurtigt få ben at gå på. Mit - måske lidt reaktionære - forslag er derfor, at man udover den planlagte sti, de planlagte beplantninger, og det planlagte græsningsareal, stort set ikke foretager sig noget som helst. altså, at man lader arealet henligge som det nærmeste det kan komme på vild natur: Naturpark Sabro.

skovområdet.png

Naturleg, shelters og bålområde for Sabro og omegn.

12-04-2026  •  9208-2002-2-681958359703  •  Nyt naturområde

 

De mange børn i Sabro dagtilbud har savnet et skovområde i nogenlunde afstand, med mulighed for ture og fysisk udfoldelse.

Vi er derfor mange børn, forældre og medarbejdere i dagtilbuddet der glædes over dette nye område.

 

Vi foreslår derfor følgende som er titænkt alle aldre; 

  1. Shelter område, med min. 3 shelters incl. et bålsted,m. bålrist. Shelters kan anvendes af alle aldre, de mindste børn kan sove lur på turen, samt spise madpakker og søge ly for regnen)
  2. Natur legeplads gerne lavet af naturens materialer, der kræver minimum af vedligeholdelse, til motorisk udfoldelse. Eks. mange store træstammer og stubbe til at kravle og gå på. (Området skal placeres et godt stykke væk fra vejen.)
  3. En mindre platou ved den sø der forventes at opstå i dalen – så der er mulighed for at komme tæt på dyre og plantelivet.
  4. Frugtlund med frugttræer og bærbuske.

 

Dagtilbudsbestyrelsen i Sabro dagtilbud bakker op om ovenstående forslag og nævner ligeledes;

*Spiselig skov

*Naturbingo

*Kælkebakke

*Fugletårne.

 

Ovenstående er på vegne af Sabro dagtilbud.

 

Model

Vandets Vilde Verden 💧-en vandlegeplads

27-03-2026  •  Ulla Krarup Søgaard  •  Nyt naturområde

Vand tiltrækker alle – og her kan man følge dets vej, lege med det, stoppe det og sætte det fri igen. En sanselig vandlegeplads, der inviterer til nysgerrighed, fællesskab og afkøling på varme dage.

6B401850-DE1F-4B5A-8A7B-BF3606329476.png

Tårn

11-04-2026  •  Anne-Mette Thiermann Falster  •  Nyt naturområde

Det kunne være fedt med et højt tårn a la Marsktårnet

Screenshot_2026-03-22_20.05.39.png

Skovsti

22-03-2026  •  Emil Brændbyge Petersen  •  Nyt naturområde

Hvorfor er det en god ide 

man må gerne gå ind til køerne og hestene. man kan spise ved de fem bordbænkesæt der er der. Der er dyr i søen og vi har brug for dyr for at overleve. skovstien er så du kan går med dit dyr

   

Hvad giver det?

det giver

  • frisk luft i naturen 

  • gode oplevelser

  •  kigge på fisk/andre dyr ved søen 

  • det bliver sjover at går tur

  • køre og heste giver et trykt sammenhold

  • søen giver at man kan lege sjove lege

Miljøet:

det er godt fordi

  • fordi at de små insekter ved søerne er gode for naturen

  • det er et rart sted at være 

  • du kan går tur 

  • det er sjovt at være i naturen 

  • gode steder at spise

  • man kan holde fødselsdag derover og spise ved bord bænkesætne

Model

Trælegeplads

27-03-2026  •  Ulla Krarup Søgaard  •  Nyt naturområde

En bæredygtig legeplads, hvor der er tænkt på både miljø og sikkerhed. Med naturlige materialer og sandunderlag skabes et trygt rum for leg, bevægelse og fantasi – et sted hvor børn kan udfolde sig sikkert og i tæt kontakt med naturen.

 

Beplantning udføres, så der kan kælkes og stås på ski

21-01-2026  •  Elsemarie Iversen  •  Nyt naturområde

At det kuperede terræn beplantes på en sådan måde, at det kan benyttes til kælkebakke(r) og børne skiløjper  om vinteren.  At der også plantes blomstrende buske og træer rundt i terrænet, så der kommer farver i området. Kan evt. ske ved at plante disse i grupper rundt omkring i terrænet.